Hvordan er du online?

0
858

Kilde: Pixabay

Vores verden i dag er i konstant forandring, og det er ikke mindst sandt online. At have en tilstedeværelse – og måske endda en hel ekstra tilværelse – i et online parallelsamfund er noget, som science fiction-forfattere har drømt om i et århundrede. Nu er det blevet virkelighed. Internettet kan gøre næsten alt for os, og det er ikke mange mennesker, der ikke bruger den online verden dagligt – men den bruger også os.

Sikkerhed online

Én ting er, at man skal huske at være sikker online. Det er noget, der i højere og højere grad er fokus på i medierne, i skolerne og blandt Danmarks befolkning i takt med, at internettet indtager en større rolle i vores dagligdag. Det er uden tvivl yderst værdifuldt at være bevidst om, hvor vigtigt det er at have stærke adgangskoder, at passe på virusser og at tænke over hvilke links, man klikker på. Men hvad med de større spørgsmål om, hvordan vi gebærder os i forholdet mellem den online verden og den virkelige, eller måske snarere fysiske, verden: Hvor meget tid bruger du online?, hvordan hjælper internettet dig?, og hvordan hindrer det dig eventuelt i din hverdag, for eksempel?

Et hav af muligheder

Man kan næsten alt online i dag, og det er fedt. Hjemmesider og apps kan tilfredsstille de fleste lyster fra porno til verdens største informationsplatform til underholdning som sportsbetting og andre online spil, mens alverdens gøremål i større og større omfang også kan klares fra mobilen eller computeren. Sociale medier og andre onlineplatforme kan give dig en masse nyttig information om verden og dine kære, ligesom det står dig frit for at føje til denne masse af information selv. Med internettet kan man lære af andre, holde kontakten med sine kære og få kontakt med mennesker verden over, som man ellers aldrig ville have mødt. Det er kæmpestore positive forandringer i måden, vi lever vores liv på.

Kilde: Pixabay

En verden af algoritmer

Som de fleste andre gode ting i livet findes der dog også skyggesider ved internettet, og denne nye verdens daggry får os ud i scenarier, vi som samfund og individer aldrig har skullet tage stilling til før. Hvem er det, der betaler for, at vi som (for)brugere kan bruge gratis tjenester og apps? Hvem ejer den information, vi lægger ud – billeder af vores børn, for eksempel – og hvad sker der med den om fem, ti eller femten år? Platforme som Youtube og Facebook viser hver af os specifikt indhold baseret på algoritmer, som lærer os bedre og bedre at kende – men det er værd at huske på, at vi også lærer af algoritmerne med tiden. Hvordan kan det for eksempel være, at den automatiske spilleliste, der fortsætter på Youtube, bliver en helt anden for dig end for din far eller søster, selvom I begynder med at finde og se præcis den samme video?

De store spørgsmål

Og så til de helt store spørgsmål: Hvor meget af nogle af dine allervigtigste ressourcer – tid og energi – er du villig til at bruge som forbruger af potentielt vanedannende onlineteknologi? Bruger du din tid og energi online på en måde, der giver dig nok igen? Der er ikke nødvendigvis nogen rigtige eller forkerte svar: I disse stadig tidlige stadier af vores online-tilsluttede tilværelser er det bedste, vi kan gøre, nok at finde en balance, der passer til vores individuelle lyster og behov. Og så at huske at mærke efter engang imellem, om det er os eller onlineteknologien, der er i kontrol i vores liv.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here