Ting til hjemmet der udvikler dit barn motorisk

0
512

I denne corona tid er vi alle meget mere hjemme, end vi er vant til. Det kan godt udfordre småbørnsforældre en del. Hvordan får vi aktiveret de mindste i familien, samtidig med at de ting, vi investerer i, passer bare en smule ind i indretningen?

Her kommer nogle bud på sansemotoriske ting, der også kan passe ind i det moderne hjem.

Foldemadrassen

En foldemadras kender de fleste nok til. Men man forbinder det nok mest med en kedelig tynd udgave, der ligger på loftet, og kun tages i brug, når børnene har venner til overnatning. I dag findes der mange bud på en smart og funktionel foldemadras. Der findes foldemadrasser i alle prisklasser.

En af de virkelig smarte udgaver er dem, der er så store og foldes vandret. Der kan nemlig snildt ligge to på. Brug madrassen til ungernes vilde lege, eller som underlag for koldbøtter og vejrmøller. Foldemadrassen kan også bruges, når der skal hygges med film lørdag aften. Den er nem at finde frem og pakke væk.

Balancebane

En balancebane er både lærerig og sjov samtidig. Den leveres ofte i fleksible byggedele, der kan sættes sammen på utallige måder. Udfordringen bliver at holde balancen, mens man gennemfører banen.

Det er helt oplagt at lege jorden er giftig, mens man gennemføre banen. Børn i alle aldre vil finde sådan et redskab sjovt, og man kan nemt få lang tid til at gå med at lege med den. Mange balancebaner kan fås, så man kan justere højde og sværhedsgrad. På den måde kan den netop bruges til børn i alle aldre.

Sansegynge

En sansegynge er en virkelig god og overkommelig investering. Den udfordrer, stimulerer og udvikler både babyer og den større tumling. Og så er den stadig sjov for større børn også.

Balanceevnen bliver godt udfordret med en sansegynge. Barnet bruger hele kroppen, når der gynges. Man kan både få sansegynger, der kan bruges indendørs og udendørs. Så der er noget til ethvert behov og enhver stil.

En sansegynge er også virkelig god til at berolige både små babyer og større tumlinger. De gyngende rolige bevægelser beroliger barnet. Det kan være super godt for børn, der lider af kolik eller refluks.

En sansegynge kan bruges helt fra spæd og langt frem. Ja, faktisk kan de fleste gynger holde til 100 kg. Der kan for eksempel også læses godnathistorie i gyngen sammen med mor eller far.

Finmotorisk legetøj

Hvad er finmotorik? Det er forskellige kompetencer og reflekser som langsomt bliver udviklet op gennem barndommen. Pincetgrebet er for eksempel finmotorik. Men også griberefleksen og det at kunne klippe med en saks, eller skære med en kniv er finmotorik.

Finmotorisk legetøj er mange ting. Det kan være noget så banalt som saks og lim, så barnet kan udfolde sig kreativt og lære at bruge sin finmotorik. Det kan også være specifikt legetøj som for eksempel centicubs, der udfordrer finmotorikken samtidig med, at det er sjovt at lege og lære. Man kan nemlig også bruge disse små firkanter, når der skal læres matematik.

Nogle gange har børn brug for at træne finmotorikken specifikt på grund af for eksempel handicap. Andre gange er det som et led i den almene udvikling. Uanset grunden vil legetøj, der udfordrer finmotorikken, være et hit hos de fleste børn. 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here